Månedsarkiv: marts 2015

Skovmeditation

 

cropped-IMG_6659-e1424285312782.jpg

Skovmeditation – Lørdag, den 11. april 2015 kl. 14 – 16:00
Få en meditativ oplevelse i naturen og lær teknikker til mindfulness og stille sind. Oplev skoven som fra jægerens side med opmærksomt nærvær. Vi følges ad og går i stilhed hver for sig, i skiftende tempo i ca. 1½ time med stop undervejs til refleksion og guidning.

Praktisk: Vi går uanset hvordan vejret ér. Påklædning efter vejret + korte gummistøvler eller vandrestøvler. Lille rygsæk med vandflaske. Telefon på lydløs.

Vi mødes kl. 13 ved hjørnet af Skadehøjvej og Hjertensvej ved Hjertecenter Varde og fortsætter samlet derfra.

Tilmelding på SMS 28560048 senest 9. april 2015
Deltagelse 75 kr. pr. person

Link

Udsendelse nr. 2 om stress
Her finder du den anden af fire TV udsendelser hvor jeg fortæller om stress. I udsendelserne kommer jeg ind på årsager til stress, virkning samt håndtering af stress.

PS! Når du har klikket på linket skal du taste mit navn (Karen Vendler) i søgefeltet på kanalens forside for at få adgang til udsendelsen.

Marts – så fuld af forventning…..

Omtrent siden midten af januar har der været talt om forårsfornemmelser og vintergækker, og lidt vel over midten af februar var der nogen som har hørt lærken! Og sandelig! marts bebuder forårsjævndøgn så sommerhalvåret kan begynde……bebuder…det vil sige noget der kommer…..engang.

Selvom det vel nærmest er lettere at få øje på forårstegn end på vinter, så lad nu være med at beskæftige din opmærksomhed ude i fremtiden og fejre foråret inden det ér der. Lad det nu ligge til det er tid! Brug den sidste del af vinteren på det som vinteren er til. Lad med årstiden dig folde i takt med moder natur, som ræven i hulen og som Michaels kaniner der lever frit i skoven og inden længe føder deres unger.

Den lave sol forsøger at trænge gennem snavsede ruder. Du kan gribe en spand vand og vaske vinduerne, så lyset kan finde vej ind hvor solens stråler afslører matte gulve og møbler som trænger til støveklud og vask. Det er god nærværs træning at støve af og vaske, og det giver god mening at kere sig om sit hjem og sine sager.

Når himlen skifter mellem blå pletter, grå, gråsort og når sol og blæst og regn leger vippe, så kom dig ud hver dag, uanset hvad der er på naturens dagsorden. Spørg ikke vejret! Fat garderobens all-weather gear og så afsted. Når du går ud i hvilket som helst vejr giver du naturens kræfter mulighed for både at juble og græde sammen med dig og du mærker at du er ikke alene, men en lille, meget levende del af det store univers.

Giv din stemning ud og op, og mærk svarene i din krop og dit hjerte.

Rigtig god første marts søndag.