Forestil dig, at du bevæger dig bevidst gennem trafikken, mens du betragter eller forestiller dig mennesker bag ruderne, og giver dem hjerte og sjæl…..

Giv dine medtrafikanter små fortællinger:

• en eksamenstresset datter – din nabos datter måske
• en alenemor med børn i bilen
• en festglad gruppe unge – en af dem din søn eller din nevø
• en overarbejdet far på vej hjem
• en sorgfuld bedste, som synes det hele går så stærkt
• en ældre mand på vej på besøg

Åbn dit hjerte og ræk ud med empati. Kan du rumme dem alle? De kunne alle være dig, et sted i livet, hvor du har været eller hvor du en gang kommer – eller en af dine kære <3

Den indre stemme lyder; “det kunne godt have været mig, min datter, min bedste, men uanset er det min næste”.

Det gælder for os alle; Hver sin dag – sine forudsætninger – sin stemning – sit tempo.

Vi kan aldrig helt forstå hvordan det er, at være det andet menneske, men vi kan træne at bevæge os med emotionelt overskud, rummelighed og empati.

Det mærkes indad – og leves udad.

Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sine hånd. K. E. Løgstrup

God dag 🙂
Karen