Om Giv dig tid

Giv dig tid er et udslag af min mangeårige interesse for kroppen og sindets sundhed og tilpasningsevne til livets vilkår.

Jeg har gået på den spanske camino og herhjemme har jeg gået tusindvis af kilometer i skove og klitplantager i det vestjyske, som jæger og som opdager uden våben. Dér i naturen finder jeg den største inspiration og mening med tilværelsen og svar på mine spørgsmål. I nogle af mine aktiviteter vil jeg gerne invitere dig med i skoven – dér hvor jeg oplever at vejen til mindfulness er kortest.

Principperne i mindfulness henvender sig til vores evne til at acceptere tingene som de er. Spørg mig ikke hvorfor det er så svært for os, men det er som om vi ofte pr. automatik tager kampen op mod en situation selvom det er nok så tydeligt at vi aldrig kan vinde den.

Med evnen til accept følger et roligt og klart sind som er bedre i stand til at vælge gode beslutninger.

At være mindfuld betyder blot at være bevidst opmærksom og nærværende, og det drejer sig ikke om at bringe sig selv i en særlig tilstand. Mindfulness er ikke religion og træder ikke i stedet for religion.

I en mindfulness praksis trænes:

  • kroppen med mindfuld yoga og sunde spisevaner
  • Hjernen med meditation
  • Sindet med principperne:
    • Begynder sind
    • Ikke bedømmelse
    • Accept
    • Tålmodighed
    • Aversion og tiltrækning
    • Ikke ambition
    • Give slip

Der er skrevet mange bøger om mindfulness og det kan være fint at sætte sig ind emnet ved at læse om det.

I bund og grund er mindfulness erfaringsbaseret og enkelt at praktisere og begynder med venlighed samt en god portion tålmodighed og selvdisciplin.

Giv dig tid kommer med inspiration, meditationsaftener og -dage samt workshops omkring principperne og mindfuld yoga, og ikke mindst SKOVMEDITATION.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.