Naturen vågner fra sin vinterdvale. De skønneste farver breder sig i have og hegn. Skovens træer breder sig ude og fylder sig med grøn i alle nuancer. Stierne bliver smallere men solen finder vej gennem løvet og jeg kaster korte skygger mens jeg danser af sted med min bedste ven. Jeg ser mig omkring med vågent nærvær efter smådyr og fugle og fod og fald.

Jeg indsnuser de fineste dufte og forsøger at skelne men min menneske snude måler sig på ingen måde med min firbenede ven’s. Hvad det er han vejrer når han står stille med hals og hale strakt i skarp koncentration – jeg ved det ikke, men holder øje.

En gren der knækker eller en due der rejser sig i forskrækkelse over jeg kom så tæt på forskrækker mig så jeg vågner endnu mere i mit vågne nærvær. Et sjældent syn af en stor rovfugl der lander i jagt kun få meter fra mig – de store vinger besværlige på jorden. Og skovens fugle har travlt med at nå både rede bygning og kurmageri og slipper den skønneste koncert fri til den største nydelse.

Så vil du få tiden til at gå i langsomhed, så skal du melde dig ind i skoven og gerne hver dag året rundt. Her vil du finde det som har betydning og du vil møde dig selv i hvert et træ og hver en lyd og hvert et væsen.

Kærligst fra Karen