Én at tale med

Én at tale med…….

Undervejs i livet kan vi komme til at sidde fast i en situation og have svært ved at se udveje og løsninger.  Det kan være vi skal tage en vanskelig beslutning. Vi kan have problemer som synes uoverstigelige og vi kan ikke finde op og ned. Vi kan have problemer i vores forhold til andre. Vi kan føle ensomhed…. Somme tider er det en god idé at vende tingene med en udenforstående.

Som coach og naturterapeut, og med baggrund i NVC kommunikation (girafsprog) kan jeg støtte dig i at få overblik over din situation og nå frem til en beslutning. Jeg kan hjælpe dig med at tjekke om det du står overfor at beslutte er det rigtige for dig. Jeg kan støtte dig i at finde vejen igennem en svær tid.

Jeg tilbyder også én til én naturterapi, meditations træning og mindfulness træning, hvis du ønsker individuel coaching.

Ledelsessparring og coaching

Lederopgaven kan være meget berigende. Alligevel kan der fra tid til anden være situationer eller perioder hvor vi presses ud af vores comfort zone. Det er ikke altid let at se hvem man kan søge støtte hos, nogle gange kan det komme for tæt på.

Det kan være en god idé at vende situationen med en udenforstående, og i ro og mag vælge en måde at tackle udfordringerne på.

Med baggrund i mine mange års erfaring som opgave- og personaleleder kan jeg sparre og coache dig i de udfordringer du møder som leder.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.