Månedsarkiv: maj 2024

Der lå et magasin i postkassen

Skygger for stien

På forsiden af magasinet var overskriften TØRST, og lidt nede på siden stod LÆNGSEL.

Det talte lige ind i noget jeg stod i – tørst og længsel.

Som den nemophilist jeg er, var det for en time siden en tur i skoven der var min tørst. Jeg tøver aldrig ret længe med den tørst. Jeg gjorde kort proces og gik en lang tur. Efterhånden som tørsten blev slukket, trådte længslen frem.

Bagtæppet for længslen er min nylige, tumultariske jobtilværelse. Nu skulle det jo være så godt – de sidste år i arbejde, inden pension, for hvis man tæller alle de timer jeg har arbejdet, er det nok omkring 50 år! Men så sker der det, som sker for mange. Noget og nogen udefra skubber til korthuset, og det vælter. Det der før var et stabil jobefterår med stærke kompetencer og snuden i sporet, blev på kort tid ændret, og der formede sig en længsel efter, at det selvsamme jobefterår snart var slut.

Længsler kappes altid om at stå øverst på listen. De banker hele tiden på for at blive hørt. Når den ene længsel opfyldes eller træder i baggrunden, står en anden klar til at indtage tronen. Længslen er en drivkraft, også selvom det kan se mørkt ud, og der er skygger for stien.

Mens jeg gik der i aftensolen blev jeg mindet om SAVN. Det er kun få måneder siden jeg gik de samme veje med min elskede Charlie. Jeg så ham for mig. Han der fulgte mig i mere end 14 år, eller som jeg fulgte på skovvejene, for han ville altid gå forrest. Han var min beskytter og jeg var hans kahu**

Savnet er tilbageskuende, sød og sorgfuld. Længslen er fremadskuende og håbefuld.

Således giver jeg mig håbefuldt hen til længslens fremadskuende drivkraft.

Karen <3

*En person som elsker skoven og dens skønhed og alenehed, og søger den.

**På Hawaiansk ejer man ikke sit kæledyr, men man er deres ”kahu” – en betroet, kærlig beskytter og tjener for et kostbart og elsket væsen. En kahu beskytter ikke sin ejendom. En kahu beskytter en del af sin sjæl.